DIY 1: Misfit Shine armbånd

Dette er første indlæg af en serie der giver gode råd og gør-det-selv tips til moderigtige wearables. Dette første indlæg er en guide til hvordan man nemt og billigt kan lave et armbånd til sin Misfit Shine. 

ADVARSEL ! Armbåndet kan medføre øget interesse fra det modsatte køn.

Det skal du bruge

Trin 1: Afmærk hårelastikken

Stram elastikken omkring Shine. Der skal være nogenlunde lige meget overskydende elastik på hver side af Shine. Giv derefter slip med den ene hånd og sæt et mærke hvor du klemmer fast om elastikken med den anden hånd. Dette kan gøres med neglelak. Lav herefter et mærke hvor du holdt fast med den venstre hånd, så afmærkning bliver symmetrisk. Når du har lavet afmærkningerne kan du evt. klemme elastikken fast om Shine igen for at sikre dig at den passer. 

Trin 2: Snør tråden omkring elastikken

Start med at snøre den ene messingtråd omkring den ene afmærkning på elastikken. Dette er det sværeste punkt, det hjælper at holde fast i elastikken med en spidstang. Forsæt med at lave vindinger og sørg for at de bliver godt stramme så elastikken ikke glider. Man kan evt. klemme med en tang, men man skal passe på der ikke kommer ridser i messingtråden. Der skal laves mellem 20-30 vindinger for at tråden sidder godt fast på elastikken. 

Når den ene side er færdig laves den anden side på samme måde. Vær bevidst om hvilken vej du snører tråden omkring elastikken. Vi har valgt at snøre modsatte retning på vores. Når du er ved at være færdig med den anden side, tæl da antallet af vindinger på den første og lav tilsvarende vindinger på den anden side. 

Trin 3: Klip det resterende elastik væk

For at lave en pæn afslutning klippes det resterende elastik nu væk. Herefter laves et par ekstra vindinger for at gemme evt. frynser. Hvis der ønskes en ekstra flot afslutning kan man lave vindingerne mindre og mindre, så de ender ud i en spids som giver en mere naturlig overgang fra vindinger til den lige tråd. Når begge sider er afsluttet skal der nu laves en justering mellem de to ender.

Trin 4: Klip overskydende messingtråd væk

Stram armbåndet omkring dit håndled og lad de to ender krydse. Klip det overskydende tråd væk så der er ca 2,5 cm på hver side af krydset.

Trin 5: Justerings-ringe

Brug spidstangen til at lave en lille ring i enden af den ene metaltråd. Ret ringen op så den er vinkelret på trådens retning. Før nu den anden tråd igennem ringen. Lav nu en talsvarende ring på den anden tråd og vær sikker på at den låser omkring den første tråd. Denne justering gør at armbåndet kan tages hen over hånden og derefter spændes om håndledet.

Trin 6: Spænd Shine fast i elastikken

Det eneste du mangler er nu at spænde det elastik der sidder tilbage på armbåndet omkring din Shine. Når du er færdig skulle dit resultat gerne ligne armbåndet på overstående billede. 

Tillykke !

Du har nu lavet et lækkert armbånd til din Misfit Shine

Hvis du har forslag til forbedringer eller andre versioner af armbåndet, så skriv endelig til os :). 

Gå tilbage til guides

Sale

Ikke tilgængelig

Udsolgt